logo


 
 Information  ·  Det sker  · afdelinger  ·  Udstillinger  ·  Undervisning  ·  Kontakt  ·  Museumsbutik  ·  Oversigt
Udstillinger
 
Faste udstillinger
Webudstillinger
 
 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

      faste udstillinger      

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Sønderjyllands arkæologi

Arkæologi Haderslev
Stenalder, Bronzealder, Jernalder, Vikingetid og Middelalder

Arkæologi Haderslev er Sønderjyllands museum for arkæologi samt oldtid, middelalder og renæssance.

I museet udstillinger vises genstande fra hele oldtiden i form af grav-, offer- og bopladsfund. Udenfor museet er genopført grave fra sten og bronzealder, og her finder man også flere eksempler på runesten og helleristningssten.

Udstillingsmontre med lerkar

I udstillingen på museet 1. sal kan man bl.a. se og læse om følgende.

Stenalder: Danmarks ældste grav, der er mere end 10.000 år gammel. Rekonstruktionen  af en  stendysse, flintgenstande fra ældre og yngre stenalder i form af værktøj og våben. Bronzealder: Egekistegrav med velbevaret skelet fra Nybøl. Danmarks længste bronzealderhus og Danmarks længste egekiste. Våben og smykker f.eks. rageknive, sværd, dolke etc. i bronze. Desuden er et helt afsnit i udstillingen afsat til formidling af Skydstrupkvinden; rekonstruktionen af hendes dragt, gravhøjen opbygning, vævningen af dragten etc. I udstillingen ses en rekonstruktion af hendes frisure og klædedragt. Den originale egekiste med kvinden fra Skrydstrup kan ses på Nationalmuseet.

Jernalder og vikingetid: Med udgangspunkt i gravfund fortælles der i udstillingen om jernalderens sociale klasser; bønder, landsbyleder, stormand, fyrste og kriger. Der sættes særlig fokus på jernudvinding, landbrug, og keramikbrænding. I et afsnit i udstillingen fortælles der om forsvarsanlægget Olgerdiget og offeringerne i Ejsbøl Mose. Der vises mange flotte våben og smykker og i udstillingen ses også Danmarks næststørste guldfund fra yngre romersk jernalder kun overgået af guldhornene! Vikingetidsafsnittet er under opbygning. Men der ses dog en ege og en rekonstruktion af et såkaldt grubehus fra Midtsønderjylland.

Middelalder: I en  lille del af udstillingen ses genstandene fra Sønderjyllands bedst bevarede voldsted Nørrevold ved Arrild. Her findes også søjlefragmenter fra renæssanceslottet Hansborg, og på et stort kort fra 1585 vises fund og steder, som stadigvæk kan ses i bybilledet i Haderslev by.

Arkæologien: I udstillingen kan man med graveske genudgrave Skrydstrupkvinden digitalt. Undervejs skal man selv undersøge de udgravede billeder af genstandene ved at vælge en af tre forklaringer, på det man har fundet. Når man har udgravet fem genstande, kan man afslutte sin gravning og printe sine oplysninger ud.

Haderslev prospekt

Da museet indtil 2007 også var lokalhistorisk museum for Haderslevegnen, finder man i udstillingerne også to stuer fra 1800-tallets borgerhjem, et skomagerværksted, et malerværksted, porcelæn og fajance og et par enkelte montre, hvori der vises genstande fra Første og Anden Verdenskrig.

Udenfor museet findes et frilandsmuseum med to stuehuse og en stubmølle fra 1700-tallet, en bullade fra 1600-tallet og en smedje fra 1850'erne.

 

Udstillingen i Hjemsted Oldtidspark

Oldtidsparken er dels et oplevelsescenter med rekonstruerede miljøer og aktiviteter og dels et underjordisk museum.

Parken og museet er oprettet med udgangspunkt i den jernalderbebyggelse og gravplads, der er fundet på stedet.

Museet er indrettet som en mine med gange og rum, og her ledes man gennem 1000 års jernalderhistorie. Her ses de originale genstande fra udgravningerne,  kiste- og urnebegravelser og historien om, hvordan livet formede sig  for mellem 2000 og 1400 år siden på kanten af Hjemsted Banke.



 

Sønderjyllands Erhvervshistorie

Kulturhistorie Aabenraa

Søfart

 

Cathrinesminde Teglværk

Cathrinesminde Teglværk med ringovn, maskiner, tørrelader, arbejderboliger og omgivelserne ved Iller Strand er en udstilling i sig selv. Her ser man, hvordan et klassisk ringovnsteglværk så ud i perioden 1890-1960.

De faste udstillinger fortæller om teglfremstillingen og illustrerer historisk og nutidig produktion med modeller af kammerovn, ringovn og tunnelovn. Der visers eksempler på teglprodukter fra hele verden. I arbejderboligerne kan man se, hvordan teglværksarbejderne boede i 1890, 1930 og 1960.

Teglværkerne  var den største industri i Sønderjylland i 1920. Der planlægges en fremtidig fast udstilling om Sønderjyllands øvrige industrihistorie.

Ringovn

Ringovn.

Slesvigske vognsamling

På Slesvigske Vognsamling fortælles historien om vognens opståen og udvikling indtil automobilerne tog over i første halvdel af 1900-tallet. Et afsnit af udstillingen handler om de førende vognproducenter i Haderslev, og deres vogne. Andre steder "taler vognene deres eget sprog".

Historien om vognsamlingen og dennes skaber, afdøde boghandler Johannes Chr. Nielsen er en del af udstillingen.

Til museet er knyttet et værksted, hvis primære opgaver er konservering af egne vogne og fremstilling af rekonstruktioner. På værkstedet arbejdes der pt. hver onsdag.

I et hjørne af udstillingen findes en udstilling om den tidligere Schaumanns Klædefabrik, hvori vognsamlingen er indrettet.

Slesvigske Vognsamling

Oldemorstoft

Landbrug

På Oldemorstoft fremvises i de to store udstillingshaller en lang række landbrugsredskaber, der i deres sammenhæng er med til at fortælle det sønderjyske landbrugs historie. Fokus ligger primært på anden halvdel af 1800-tallet og frem til 1950’erne - tiden før den store mekanisering tog fart.

Landbrug  Grænsebevogtning

I den lille pyramide finder man udstillingen "Grænsebevogtningen fra 1920 til 2010". Hovedfokus ligger på grænsegendarmerne, der i mange år patruljerede grænsen til fods i deres karakteristiske lyseblå uniformer. Udstillingen fortæller også om smugleriet ved grænsen, og beskriver toldvæsnets og grænsepolitiets opgaver.

I museets gamle hovedhus fra 1700-tallet finder man, ud over den hyggelige café, nogle små udstillinger. Disse omhandler Padborg som baneby efter Genforeningen, Frøslevdigteren Karsten Thomsen og sidst, men ikke mindst, Oldemorstofts egen historie som frigård og herredsfogedgård.   

Jacob Michelsens Gård

-

 


 

Sønderjyllands Historie

Sønderborg Slot

Grænselandets historie og kulturhistorie

Sønderjyllands historie omfatter bl.a.: "Fejder om fortiden", om oldtidsfund og fortidsminder i grænselandet og brugen af disse i historie og politik frem til vore dage, Christian 2. på Sønderborg Slot, om kongens fangenskab på Sønderborg Slot 1532-1549 og myten om det runde bord, "Hertugerne af Slesvig og Holsten", om tiden fra middelalderen til 1864, hvor Slesvig og Holsten var en del af det danske rige som "Hertugdømmerne" samt historien om slotte og hertugslægter fra 1200-tallet til vore dage, "De slesvigske krige" om borgerkrigen 1848-50 og krigen mellem Danmark og Preussen-Østrig i 1864, med et væld af våben, uniformer, modeller og historiemalerier, samt "Sønderjyderne under Første Verdenskrig", en helt ny udstilling om sønderjyderne i skyttegravene og på hjemmefronten under "Den store Krig", designet af kunstneren Ingvar Cronhammar. Desuden udstilling med slesvigske mønter og medaljer.

 

 

 

Fra udstillingen:

"Sønderjyderne under

Første  Verdenskrig".

Første Verdenskrig

 

I foråret 2012 åbnes ny fast udstilling om "Folkeafstemninger og Genforening 1919-20", og inden jul 2012 ny udstilling om "Sønderjylland under tysk styre 1864-1920". Som følge af fornyelsen af de faste udstillinger er der p.t. ingen udstillinger om tiden 1920-2010.

Kunst og kunsthåndværk omfatter bl.a.: Den Cumberlandske Samling, en stor samling af slesvig-holstensk kunsthåndværk fra 15-, 16- og 1700-tallet med en omskiftelig forhistorie og Kunstnergaven af 1920 med over 500 værker inden for malerkunst, grafik og skulptur, givet af danske kunstnere til Sønderjylland.

Slots- og lokalhistorie omfatter bl.a.: udstillinger om Sønderborg Slots historie med fortællinger, fund og modeller fra 1200-tallet til dag, Sønderborg by med særlig vægt på tiden 1864-1940 samt udstillinger om kulturhistorien på Als og Sundeved med egnsdragter og tekstiler, gamle stuer og værksteder, pottemageri og sølv, legetøj og gammel skolestue.

Slotskirken, "Dronning Dorotheas Kapel" fra årene 1568-71. Enestående bevaret fyrstekirke fra reformationstiden, Danmarks ældste renæssanceinteriør med gallerier og hvælvinger. Se også pragtfuld altertavle og døbefont, udført af brødrene Floris, Antwerpen, det restaurerede orgel fra 1560'erne samt de genskabte Christian 3. og Dronning Dorotheas anetavler. Til kirken hører de sønderborgske og augustenborgske hertugers gravkamre (1584-1843, ingen adgang).

Til Sønderborg Slot hører også slotscaféen i det gamle slotskøkken (åben hver sommer), "Drabantsalen" fra 1400-tallet, "Riddersalen" med sidegemakker samt den genskabte ringriderbane fra Hertug Hans den Yngres tid foran slottet.

Hertugudstilling

Fra udstillingen:

"Hertugerne af Slesvig og Holsten".

Dybbøl Mølle

-

 

Historiecenter Dybbøl Banke

-

 

Udstillingen på Augustenborg Slot

-

Bymuseet i Haderslev

Bymuseet har til huse i et restaureret hus, bygget i 1580. I huset fortælles om udvalgte emner fra byens historie, fra starten i middelalderen og op til vor tid.

Huset er opført af arkitekten Hercules von Oberberg, der også var bygherre af Hansborg Slot. En speciel attraktion i huset er resterne af nogle meget sjældne vægmalerier fra ca. 1680, som bl.a. viser antikkens helte til hest.

På husets 1. sal gennemgås arkitektoniske stilarter fra middelalderen til nutiden. De fleste eksempler er fra Haderslev og kan være en god  introduktion og  inspiration til ture rundt i Haderslevs velbevarede bykerne.



 

Sønderjyllands

Kunsthåndværk og kunstindustri

Kulturhistorie Tønder

-

 

Højer Mølle

-

 

Drøhses Hus

-

 

Ehlers Lertøjssamling

-

 

Skærbæk

-

 


 

Nordisk Kunst og design

Kunstmuseet i Tønder

-

 


 

Sønderjysk Kunst

Kunstmuseet BrundLund Slot

På Kunstmuseet Brundlund Slot vises skiftende udstillinger med maleri, fotografi, skulpturer, grafik og installationer – fra slutningen af 1700-tallet til i dag.

Museets udstillinger veksler mellem kunsthistoriske temaer, samtidskunst og præsentationer af samlingen.

Udstillingernes fokus ligger på de sønderjyske kunstnere, heriblandt C.W. Eckersberg, Claus Carstensen, Svend Wiig Hansen, Leif Kath og mange flere.

 

Dreng med hvid krave

 

 

 

 

 

 

 

  C.W. Eckersberg.

  Dreng med hvid krave.



 

naturhistorie og palæontologi

Naturhistorie og Palæontologi,

Gram Lergrav

På Naturhistorie og Palæontologi findes i den faste udstilling et bredt udvalg af de fossiler, som leret i Gram Lergrav er så rigt på.

Fossilerne er 10 millioner år gamle og spænder både artsmæssigt og i størrelse bredt, lige fra mikroskopiske foraminiferer over hajtænder, muslinger, snegle og sælknogler til næsten komplette hvalskeletter.

Ligeledes er en del af stedets faste tilbud Gram Lergrav, hvor museets gæster har mulighed for selv at gå på fossiljagt.


 



pil op Museum Sønderjylland · Kontakt os ·