Åbningssiden Sønderjylland
Information Det sker Museerne Udstillinger Undervisning Kontakt Museumsbutik Oversigt
Arkæologi Haderslev Arkæologi Haderslev
pause
Arkæologi Haderslev
Besøg museet
Kontakt Arkæologi Haderslev
Fortidsminder i Sønderjylland
Tilsyn med fortidsminder
Det sker
Udstilllinger
Undervisning
Videnscenter
Månedens genstand
Museumsbutik
Venneforeninger
Links
 
 
 
 
 
 



mellemrum
Ahrenburg
Billede 1.

En mulig Ahrensburg-pil samt et segl

Følgende 2 fund er gjort af Gitte Frihagen og Allan Franck:

Gitte har ved Røllum i Aabenraa fundet noget, der i hendes øjne kunne ligne en Ahrensburg-pil. Stykket måler 55 mm (se billede 1).
Allan har i Rise ved Rødekro fundet noget, han mener kunne være et segl fra dolktiden. Det måler 134 mm (se billede 2).

Kære Gitte.
Tak for de indsendte billeder af ”pilen”. Vi har kigget grundigt på dine billeder. Bedømt ud fra billederne, uden at have stykket i hånden, må vi ret sikkert sige, at det ikke er en pil. Det er et frostsprængt afslag muligvis med retouche.

Stykket er ret tykt med rester af kritlaget (det yderste lag på flint) på siden, hvilket ikke er typisk for sådanne pile. Overfladen af gamle frostsprængninger kan let forveksles med ”menneskeskabt” flint, og når formen så også ligner, bliver man let forledt til at overfortolke. Desværre drejer det sig om et frostsprængt afslag med lidt retouche.

Læs om Ahrensburgkulturen her.

segl
Billede 2.

”Seglet” fra Allan kunne godt være et fragment fra et segl, selvom det er ret skadet og formen bestemt ikke er typisk. Det kunne godt være et forarbejde til et segl. Ofte, når man tænker på et forarbejde, er det et redskab, der ikke er blevet færdigt. I virkeligheden kunne man også kalde det et mislykket redskab eller et kasseret forarbejde, der aldrig var tiltænkt at blive færdiggjort. Flintsmeden stødte simpelthen på en ”knast” eller en uregelmæssighed i flinten, der betød, at han ikke kunne bruge stenen. Eller måske huggede han forkert, så formen blev forkert. Stenen blev derpå kasseret og han startede forfra med en ny sten.

Eksperimental arkæologi, hvor man laver kopier af gamle flintredskaber, har givet os indsigt i de problemer, flintsmeden havde med at ”læse” stenen. I virkeligheden er det kompliceret og kræver megen dygtighed, viden og rutine. At tilpasse sine afslag og teknik under tilblivelsen af et redskab er ikke let. Der er dels en fast metodik, men der skal også korrigeres og rettes op undervejs, afhængig af, hvor dygtig man er.

Konklusionen på dit fund er, at det er ”noget”, dvs. at det er menneskeskabt. Måske et fragment eller forarbejde til et segl? I så fald er dateringen yngre stenalder, ca. 4000-1500 f.Kr.

Tak for de indsendte billeder, som belyser de overvejelser, man må gøre sig, når fundene ikke helt ligner de typiske eksempler i bøgerne.

Venlig hilsen Tom Holck / museumssassistent arkæologi.


mellemrum

 
 
 
mus sonderjylland
Til top Til top Til top Til top Til toppen af siden Daglig drift Grafisk design Sekretariatet Til top Sekretariatet Daglig drift Grafisk design Til top Kontakt