|
December måned 2011
22. december 2011
LEARNING
MUSEUM
- et samarbejde mellem
museer og læreruddannelserne
Af museumsinspektør Merete Essenbæk
Arkæologi Haderslev
Arkæologi Haderslev deltager i det nationale udviklings-
og samarbejdsprojekt 'Learning Museum'.

Projektet formål er at styrke og udvikle samarbejdet mellem
museumsverdenen, læreruddannelserne og skoleverdenen. Meningen er, at
lærerstuderende skal involveres i udviklingen af museernes undervisningspraksis.
Ved at afprøve og udvikle en række forløb på museerne skal der skabes et
grundlag for mere formaliserede forløb, kursustilbud og praktikordninger for de
studerende.
Projektet løber over tre år fra 2011-2013.
Museets lokale samarbejdspartner i projektet er
UC-Syddanmark læreruddannelsen i Haderslev linjefaget historie. Kontaktperson
for Arkæologi Haderslev er museumsinspektør Merete Essenbæk og for
læreruddannelsen lektor Anders Henning Simonsen.
I løbet af foråret 2012 vil studerende fra linjefag historie
i Haderslev deltage målrettet i projektet. De skal udarbejde et produkt, som
tage udgangspunkt i Fælles Mål for faget historie, mere specifikt
kanonpunkterne. Her til skal museet komme med den viden som der er behov for,
med udgangspunkt i, hvad museet har speciale i. Produktet skal forholde sig til,
hvordan, hvad og hvorfor man som skolelærer i faget historie kan bruge museet i
et undervisningsforløb.
I løbet af projektet tre år vil og kan samarbejdet mellem
arkæologi Haderslev og læreruddannelsen i Haderslev udvides og udvikles til
gensidig glæde og gavn til at omfatte andre fag, praktikordning på museet for
lærerstuderende osv.
Læs meget mere om projektet her: www.learningmuseum.dk
16. december 2011
SØNDERJYLLANDS ARKÆOLOGISKE
MUSEUM
FYLDER 125 ÅR
Af museumsinspektør Merete Essenbæk
Arkæologi Haderslev
Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev blev oprettet som Haderslev
Amts Museum i 1887. I 2012 fylder museet 125 år. Det fejrer vi hele året, ved at
museets arkæologer hver uge afslører en ny historie om en arkæologisk udgravning
et sted i Sønderjylland. Historierne rækker fra ældste stenalder til 1800-tallet
og dækker fra Als til Rømø, fra grænsen til Kongeåen. Hver tirsdag året igennem
– fra 3. januar til 1. juledag - frigives en ny historie til www.oldtidsglimt.dk og mobil
app.
To guldskåle var startskuddet
I forsommeren 1886 fandt gårdejer Nielsen og dennes
søn to guldskåle ved gravning i nærheden af en kilde i en dal ved Gl. Ladegård
ca. 10 km vest for Haderslev. Nyheden nåede ganske hurtigt til landråd Schreiber
i Haderslev, der tog til Ladegård og købte skålene af finderne.
De to guldskåle kan dateres til mellemste bronzealder 1100 - 750 f. Kr. Året
efter, på kredsdagsmødet den 21. september 1887, blev det vedtaget at oprette et
museum for Haderslev Kreds (=amt) i Haderslev, og de fornødne midler blev
bevilliget. Haderslev Museum blev stiftet.

Guldskålene som blev fundet i
1886.
Arbejdsmarken
I 2012 kan museet i Haderslev således fejre sit 125-års jubilæum, og det skal naturligvis markeres på behørig vis. Det gør museet
ved at sætte fokus på fortidsminderne og de arkæologiske udgravninger, der
igennem alle årene har udgjort museets vigtigste virkefelt.
I museets første leveår dækkede den arkæologiske arbejdsmark det gamle
Haderslev Amt dvs. den nordligste del af Sønderjylland. Men igennem 1900-tallet
blev arbejdsområdet udvidet, og fra 1958 har museet haft det arkæologiske ansvar
for hele Sønderjylland. I
dette område, der udgør godt 10% af Danmarks samlede areal, har museet gennem
årene undersøgt alle typer fortidsminder fra sidste istid til 1800-tallet.
På www og smart-phone
Under titlen Glimt fra Oldtidsdage - 52
fortællinger fra den sønderjyske muld, bliver museets jubilæum
fejret hele året henholdsvis på en hjemmeside, en app til smart-phones, samt i
løbet af forår og efterår ved en række foredrag på de steder rundt om i
Sønderjylland, hvor udgravningerne er foregået.
Hver tirsdag fra 3. januar og til 1. juledag 2012 vil der blive afsløret et
nyt fortidsminde. Historien, der vil være krydret med billeder, vil fortælle om
selve udgravningen, om fortidsmindets historiske betydning, og vil indeholde en
vejledning til, hvor i det sønderjyske landskab det ligger placeret. Historierne
findes på hjemmesiden www.oldtidsglimt.dk, men de samme fortællinger vil også kunne
hentes ned på en smartphone via en QR koden som ses her:

Forsiden af mobil-app'en og QR-kode.
Foredrag på stedet
Endelig vil en række af fortidsminderne blive
præsenteret ved et foredrag på selve stedet. Dette sker hver tirsdag kl. 17.00 -
18.00 i perioden 20. marts - 21. juni og igen 20. august - 9. oktober
(inkl.).
Programmet ses på www.oldtidsglimt.dk fra 1. januar 2012 og vil også være at
finde på museets flyer for jubilæet, der udsendes til skoler, biblioteker,
turistinformationssteder etc. i hele Sønderjylland i begyndelsen af 2012.

Flyer med
museets første leder J.P. Schmidt og de to guldskåle på forsiden, der var
anledningen til museets oprettelse i 1887.
Se flyeren som pdf-fil HER ...
Det er museets arkæologer, der er ansvarlige for tekst, billeder og foredrag,
så i løbet af året vil publikum få lejlighed til at møde en lang række af de
ansatte.
Mere jubilæum
Ud over hjemmeside og app'en med fortællinger fra 125
år fejrer museet også jubilæet på andre måder:
• Lørdag den 10. februar 2012 åbnes museets nye
butik.
• I løbet af året vil museet
afsløre et par nyopstillinger i den
permanente udstilling.
• I slutningen af året udgiver
museet en jubilæumsbog, hvor i
der fortæller om mange af
museets nye udgravninger på
henholdsvis motorvejen
Kliplev - Sønderborg og
naturgasnettet Ellund -
Egtved.
Udgravning
langs gassen og motorvejen.
15. december 2011
Sønderjyderne fortæller søfartshistorier
Af overinspektør Stefanie Robl Matzen
Kulturhistorie Aabenraa
Aabenraa Museum fylder 125 år i 2012 – vær med og fortæl DIN
søfartshistorie!
Aabenraa museum blev grundlagt i 1887 og er blandt Sønderjyllands to ældste
museer. Allerede dengang var museets samling præget af byens søfart, og blandt
de første museumsgenstande var en række sømandssouvenirs som f.eks.
samurairustninger fra Japan.

Samurairustninger.
Efterhånden voksede søfartssamlingen, og i dag genspejler museets
skibsportrætter, flaskeskibe, galionsfigurer og skibsmodeller fra Aabenraas
storhedstid som søfartsby i 1800-tallet.
I takt med at Sønderjylland har fået en nyere søfartshistorie, er museets
samlinger blevet suppleret med nyere genstande og bestræber sig på at dække hele
Sønderjylland.
I forbindelse med jubilæet vil museet lave en udstilling, hvor sønderjyder
får mulighed for at fortælle deres egne søfartshistorier. Det kan være, at man
bor i byens gamle skipperkvarter, at man arbejdede ved Aabenraa Værft, at man
stammer fra en kaptajnsfamilie eller ligger inde med nogle gode
sømandshistorier. Man har måske været på skoleudflugt om bord på en
"Butterdampfer", bor på en ø og sejler med en færge på arbejde eller blev gift i
et fyrtårn – kun fantasien sætter grænser! Det afgørende er, at det har noget
med Sønderjyllands søfartshistorie at gøre – dengang eller i dag.
Museet hjælper gerne med at finde oplysninger og står selvfølgelig for det
praktiske udstillingsarbejde – vi forventer, at folk, der er interesseret i at
deltage i projektet, skriver 1-2 sætninger om sig selv og ca. en A4 side om
historien – som skal suppleres med enten én af museets genstande, som passer til
historien eller allerhelst med folks egne genstand(e) med relation til
historien. Vi glæder os til at høre mange nye søfartshistorier fra
Sønderjylland, så vi i fremtiden har flere aspekter med i vores arbejde om
Sønderjyllands søfart.
Interesserede bedes kontakte museet:
Museumsinspektør Mikkel Leth Jespersen
E-mail: mije@museum-sonderjylland.dk eller
Overinspektør Stefanie Robl Matzen
E-mail:
stro@museum-sonderjylland.dk
Særudstillingen forventes at åbne søndag, den 4.
marts 2012.
7. december 2011
Julebutik med bløde og hårde pakker
Af museumsinspektør Merete Essenbæk
Arkæologi Haderslev
Museets butik er klædt i glaskugler, nisser og den helt rigtige julerøde
farve, men kun indtil den 23. december. Museet holder nemlig julelukket for
første gang i mange år pga. ombygning af butikken.

Fra
museumsbutikkens udstilling. Skab med glas og keramik.
Foto: Merete Essenbæk.
Ud over jul for børn og jul i museets udstillinger bugner museets butik også
af jul både til pakker under juletræet og til pynt på træet. I gennem mange år
har museet lagt vægt på at sælge gammeldags julepynt og julepynt, som indeholder
en historie.
Den gammeldags julepynt omfatter blandt andet et stort udvalg af de
traditionelle glaskugler formet som fugle, nisser, klokker, snemænd og
naturligvis den traditionelle kugleform. Er man mere til at klippe og klistre,
er museet det helt rigtige sted at starte. Her findes nemlig mere end 20
forskellige klippeark med nisser, engle, kræmmerhuse osv.

Bløde tøjnisser
fra firmaet Maileg.
Foto: Merrete Essenbæk.
Som noget særlig har museets butik specialiseret sig i unikt julepynt bl.a.
de bløde tøjnisser fra firmaet Maileg og Bodil Melanders små keramiknisser. Til
under træet er der også masser af muligheder. Der er bl.a. smykker af horn i
form af armbånd, halskæder og ørenringe, bogstøtter i lækker læder formet som
flodheste og andre dyr. Der er bøger der handler om nisser og jul men også fag-
og skønlitteratur, bl.a. det nye sønderjyske leksikon "Sønderjylland A-Å" og
Haderslev kalenderen 2012.
En tiltrængt ansigtsløftning i et
jubelår
I 2012 fylder museet 125 år, og det skal fejres. Det
sker dels ved, at museet får en splinterny museumsbutik og dels ved, at der i
løbet af jubilæumsåret udgives 52 fortællinger om 52 arkæologiske fund fra hele
Sønderjylland på en ny hjemmeside.
Det har længe været et stort ønske at give butikken, og det første man ser af
museet, en ansigtsløftning. Det sker nu. I samarbejde med firmaet MODUL Retail
Solutions a/s er der tegnet en helt ny og moderne museumsbutik.

Museets nye butik, som firmaet
MODUL Retail Solutions a/s ser den.
MODUL har mange års erfaringer med at indrette museumsbutikker og står bl.a.
for Nationalmuseet og Arbejdermuseets butikker. For at håndværkere kan komme
til, der kan blive ryddet op og sat nyt inventar ind lukker museet for besøgende
i en periode. Det sker fra 24. december til 10. februar 2012 (begge dage inkl.).
Det er dog muligt at se udstillingerne for bl.a. skoleklasser og andre grupper,
store eller små, men kun mod forudgående aftale, dvs. ring eller mail på tlf. 74
52 75 66 eller haderslev@museum-sonderjylland.dk
På museets hjemmeside kan man fra midt i december
2011 læse mere om jubilæet og den 1. januar 2012 åbner en ny hjemmeside for
jubilæet kaldet www.oldtidsglimt.dk.
6. december 2011
Museumsnisser,
duften af kanel og fodspor på
stribe
Af museumsinspektør Merete Essenbæk
Arkæologi Haderslev
Julerierne og børnene står i kø på museet i Dalgade i denne tid. Mere
end 300 børn fra børnehaver og indskolingen har meldt sig til Arkæologi
Haderslevs jule-undervisning ”Nissernes fodspor”.

Juletid er nissetid. I Dalgade har nisserne sat deres fodspor overalt, lavet
narrestreger og hjulpet til. De har bl.a. sat neg ud til dyrene, gemt kanelen
til julekagerne, fyldt porcelæn ned til de gamle potteskår og skrevet underlige
beskeder til museets arkæologer om, hvad de ønsker sig til jul.
Alt det og mere til skal 300 børn i alderen 3 - 9 år fra børnehaver og skoler
opleve, når de følger i nissernes fodspor på museet frem til den 20.
december.

Juleoplevelsen på museet for de mange børn, begynder hver dag med, at dagens
låge åbnes og nisserne får en ny ting til deres hus. Herefter skal børnene på
fodsporsjagt rundt på museet for at finde kanel, nelliker, ingefær og kardemomme
til dagens bagning. Efter jagten på nisserne, skal der lægges dej til brunkager.
Dejen får børnene med hjem, så de senere kan bage hjemme på skolen eller i
børnehaven.
Dagen slutter af med fortællingen om, da Oldenis
reddede julen hos træskomageren i Nørregade.
6. december 2011
Kulturhistorie Aabenraa får 1,1
million
til udforskningen af
Aabenraa-søfartens storhedstid
Af overinspektør Stefanie Robl Matzen
Kulturhistorie Aabenraa

Samurairustning.
Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation under Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående Uddannelser har tildelt museumsinspektør ved
søfartsmuseet i Aabenraa ph.d. Mikkel Leth Jespersen midler til et toårigt
forskningsprojekt.
Forskningsrådet har i denne omgang uddelt 22 mio. kroner til 12 projekter.
Rådet modtog i alt 118 ansøgninger til et samlet beløb på godt 218 mio. kr.
Formålet med projektet er at sætte Aabenraa-søfarten i 1800-tallet ind i sin
internationale sammenhæng. Mikkel Leth Jespersen skal således undersøge,
hvorledes udviklingen i den europæiske kolonialisme havde betydning for, hvor
Aabenraa skibene sejlede hen, og hvilke varer de transporterede. Samtidig skal
det belyses, hvilken betydning byens søfart havde for Aabenraa-egnen, og
hvorledes den verdensomspændende søfart fik området til skille sig ud fra andre
lokalsamfund.
Projektet vil være forankret på søfartsmuseet i Aabenraa, men er blevet
bakket op af universiteter og andre forskningsinstitutioner i Danmark, Tyskland
og Hongkong. Det skriftlige kildemateriale, der skal ligge til grund for
undersøgelsen befinder sig primært på Landsarkivet for Sønderjylland i Aabenraa,
Rigsarkivet i København og Statsarkivet i Hamborg.
Læs om forskningsrådets bevillingsoversigt og se et resume af
projektbeskrivelsen HER ...
For yderligere informationer kan museumsinspektør
Mikkel Leth Jespersen eller overinspektør Stefanie Robl Matzen kontaktes på
Kulturhistorie Aabenraa. - Tlf. 74 62 26 45.
5. december 2011
Dybbøl Mølle
som motiv på årets Sønderborg
Vin
Af Jens Møller
Bestyrelsesformand Museum Sønderjylland
Jeg har igen den glæde at kunne fortælle om, at årets Sønderborg Vin i år er
smykket med et billede af Dybbøl Mølle.

Peter Hansen,
Stephan Kleinschmidt, Jens Møller og Katherine Scrivens Eje er tilfredse med
årets motiv.
Foto: Ole Kæhler, Sønderborg
Ugeavis.
Ringriderkomiteen har ønsket, at der ved salget af rødvinen tilflyder
vedligehold af Dybbøl Mølle 2,00 kr. pr solgt flaske.
Det glæder mig utroligt meget med en sådan lokal opbagning til vores arbejde
med at sikre vedligehold at Dybbøl Mølle. Så min opfordring skal lyde til jer
alle, drik meget rødvin, det er godt for helbredet og ikke mindst Dybbøl
Mølle.
Læs om afsløringen af årets Sønderborg Vin i
Sønderborg Ugeavis HER ...
1. december 2011
Sidste chance for at se
udstillingen
"Smukke Sting - 50 års korssting
fra Haandarbejdets Fremme"
Af museumsinspektør Iben Eslykke
Kristensen
Kulturhistorie Tønder / Drøhses Hus

Besøg Drøhses Hus i december og se eller gense udstillingen "Smukke
Sting" – samtidig er der mulighed for at købe flot håndlavet julepynt i
museumsbutikken.
I december er det sidste chance for at se udstillingen "Smukke Sting – 50 års
korssting fra Haandarbejdets Fremme".
Udstillingen har været godt besøgt og har vakt minder hos de besøgende, som
har kunnet genkende mange af de broderier, som de broderede i 1960’erne,
1970’erne og 1980’erne. Ny inspiration og lyst til at brodere har de nyeste af
broderierne givet gæsterne under deres besøg i det fine gamle barokhus.
Den 30. december er det sidste chance for at se udstillingen, inden Drøhses
Hus lukker ned for vinteren.
Om udstillingen "Smukke
Sting"
Udstillingen er venligst udlånt af Foreningen
Haandarbejdets Fremme, og er baseret på kalenderen "Årets Korssting".
Udstillingen er blevet til i forbindelse med kalenderens 50 års jubilæum i 2010.
Den er bygget kronologisk op - startende i 1960 og sluttende i 2010.
Kalenderen "Årets Korssting" er rammen om udstillingen, og de broderimotiver,
den besøgende vil kunne se i udstillingen, er alle motiver, som findes i
kalenderne. Hver kalender indeholder ét broderimønster til hver af årets 12
måneder.

Kun fantasien sætter grænser for, hvor og på hvad mønstret kan broderes, og
som udstillingen viser, er mulighederne mange: Fra puder, bordløbere, duge over
mellemlægsservietter til forklæder, skjorter og tasker.
Udstillingen kan ses på hele førstesalen i Drøhses Hus.
Den begynder allerede, når den besøgende bevæger sig op ad den gamle, fine
trappe. Fra trappen vil gæsterne kunne nyde de smukke korssting fra
Haandarbejdets Fremme – 50 billeder, ét for hvert år, er hængt op langs med
trappen. Den besøgende vil tydeligt kunne se den udvikling, som Haandarbejdets
Fremme har gennemgået – tidernes skiften, mode og stil træder frem, og
udviklingen er interessant. Fra 1960’ernes klassiske og stilrene broderi til
2000’ernes nytænkende og mere eksperimenterende broderi.

Håndlavet
julepynt fra museumsbutikken.
|