August måned 2011

22. august 2011

På tur ud i det blå med arkæologerne

Af museumsinspektør Merete Essenbæk

Arkæologi Haderslev

Onsdag den 24. og 31. august 2011 kan man godt fylde brændstof på bilen, tanke kaffe i koppen og tage af sted. Der er oldtids- og middelaldertur med Arkæologi Haderslevs arkæologer i omegnen af Tinglev.

Den 24. august går turen til oldtidens gravhøje, bopladser og forsvarsværker i området. Turen begynder ved Tinglev Kirke og slutter ved Hjordkær vest for Aabenraa. Turen ledes af museumsinspektør Merete Essenbæk.

Den 31. august er det middelalderens kirker og voldsteder der får besøg. Denne tur ledes af overinspektør Lennart Madsen og begynder ved Burkal Kirke.

Begge ture starter kl. 18.30 og slutter ca. kl. 21.00.

Et af besøgsstederne på oldtidsturen. Udgravningen af en jernalderboplads ved Tinglev Kirke.

Foto: Carl Erik Mikkelsen.

Oldtidsturen

Ved første øjekast på kortet omkring Tinglev syner oldtidsminderne ikke af mange. Men ser man nærmere efter og kigger man i museets arkiver så dukker der både sten-, bronze- og jernalder op og dertil knyttede historier om fordums tid og mennesker. Omkring Tinglev Sø og ved Ulvemosens bred har stenalderens mennesker for 10.000 år siden boet. Syd for Tinglev i Lundbæk Plantage ligger gravhøjene tæt og er stadigvæk synlig. Fra Gejlå til Urnehoved ved Bolderslev byggede anglerne et forsvarsværk vendt mod nord og som man endnu visse steder kan ane i landskabet .

Thingis Gård

Oldtidsturen begynder ved Tinglev Kirke. Her udgravede arkæologer i 2003 en samling huse fra jernalderen fra omkring 4.-5. hundrede e. Kr. Navnet Tinglev kommer af mandsnavnet Thingis og endelsen –lev er fra tiden omkring 400. e. Kr. Måske er det bonden Thingis gård, som arkæologerne fandt og dermed de spor efter de første beboere i Tinglev.

Danmarks første rigsgrænse

Næste stop på turen er Olgerdiget, som er synligt flere steder i området. Et af de bedste steder, hvor man stadigvæk kan se Olgerdiget er nordøst for Tinglev.

Omkring Kristus fødsel er der uro og krise i det sønderjyske. Der opføres store ringborg på øerne i Vadehavet, våbnene cirkulerer blandt befolkningen, hvilket kommer til udtryk i de store gravpladser med våbenfund. Der bliver ofret våben efter kamphandlinger i moserne ved Ejsbøl, Thorsbjerg og Nydam og Olgerdiget mellem Gejlå og Urneshoved syd for Bolderslev opføres. Det er angleren, der bor mod syd, der står bag opførelsen, og det er vendt mod Over-Jerstal-Kredsen små selvstændige fyrstedømmer.

Rekonstruktionstegning af Olgerdiget - Danmarks første grænse!

Tegning: Jørgen Andersen.

En flyttet høj

Efter "indtagelsen" af Sydskandinaviens første – men ikke sidste – markante grænse, går kultur-turen videre til flere af egnens markante gravhøje, bl.a. Kraglund Høj vest for Tinglev og Toppehøj tæt på Bolderslev. Turen slutter ved den for nyligt flyttet og genopførte Hjulgrav i Hjordkær vest for Aabenraa.

Højen blev sammen med andre overpløjede gravhøje udgravet i 1978 i forbindelse med udstykning af industrigrunde. Højen dækker over flere begravelser fra stenalder til bronzealder. Den ældste begravelse er anlagt som et stenhjul med fem eger, der stråler ud fra en stenbrolagt midte, hvor på den døde i sin tid blev lagt.

Hjulgraven blev i 1979 fredet på udgravningsstedet, men i juli i år flyttede den så 300 m mod syd, hvor den nu ligger sammen med en anden fredet gravhøj.

Middelalderrundtur

Der startes ved Burkal kirke, der ligger isoleret mellem bebyggelserne Burkal og Bylderup ved broen over Grønå. Kirken rummer bl.a. nogle fornemme loftsmalerier og inventar fra middelalder og renæssance. Derefter køres igennem Nolde med det mulige voldsted i engen til Store Tønde, et senmiddelalderligt voldsted tilhørende Gjordsen-slægten og senere gottorp-hertugen.

Hertugens jagtslot

Herefter køres til ruinerne af Grøngård, hertug Hans den Ældres jagtslot fra 1570'erne.

Efter en tur forbi Hostrup kirke slutter turen af ved Solvig, et af landsdelens mest betydningsfulde herregårde i senmiddelalderen. Her er det muligt både at se det middelalderlige voldsted i mosen, og det mere fornemme renæssanceanlæg ved vejen.

Fyld benzin på bilen og kaffe på kanden

Det er gratis at deltage i aftenturene, men man skal selv sørge for transport i bil og på egne fødder.

Turen den 24. august begynder kl. 18.30 fra P-pladsen ved Tinglev Kirke og turen den 31. august fra Burkal Kirke.

Undervejs vil der, om vejret og tiden tillader være indlagt en kaffepause.

Medbring selv noget at sidde på, kaffe m.v.

En del af turen foregår til fods, så det må anbefales, at man tage solidt fodtøj på samt lader påklædningen bestemmes af vejret!

15. august 2011

Perler på snor

Af museumsinspektør Merete Essenbæk

Arkæologi Haderslev

Sommeren er slut for de fleste af os, og vejret byder på indendørsaktiviteter, så det gør museet i Dalgade noget ved! I weekenden den 20.- 21. august 2011 - kl. 12.00 - 16.00 er der mulighed for at designe perlekæder af glasperler fra alverdens lande og til alle tider. Aktiviteten sker i forbindelse med museets store særudstilling om glasperler "Alle tiders glasperler" der varer frem til 23. oktober 2011. Det er gratis at deltage i aktiviteten, men vil man have perlerne med hjem koster det fra 25 kr. Som sædvanligt er det gratis for børn at komme ind på museet, mens voksne må betale 40 kr. pr person.

At lave perlekæder er sjovt.

Foto: Lene H. Lutz.

I udstillingen og i perleværkstedet, hvor armbånd og halskæder skal designes bugner det af perler. Der er glasperler i alverdens former og i alle regnbuens farver. Der er perler fra Indien, der er så små som knappenålshoveder og perler fra Indonesien, der vejer flere 100 g. Der er perler fra Romerriget, altså mere end 2000 år gamle og Danmarks ældste perle viser museet også! Så der er nok at se på og lade sig inspirer af.

Perler til alt og for alle

Mennesker fascineres af perler. Stenalderjægere og nutidsmennesker, europæere og afrikanere, unge og gamle, børn, kvinder, mænd – perler har til alle tider smykket mennesker i alle aldre med vidt forskellig kulturel baggrund fra alle hjørner af verden. Perler er universelle og tidsløse. Perler pynter og pryder - men perler er meget mere end det. Perler giver signal om identitet - viser, hvem du er, hvor du hører til, hvad din særlige rolle i samfundet er. Perler giver tro og trøst - bruges i alverdens religioner og tilskrives en magisk betydning. Perler handles og transporteres over store afstande – og forbinder dermed folkeslag. Perler er smykker, symbolik og kommunikation på én gang – på tværs af tid og rum.

En aktivitet for hele familien.

Foto: Moesgård Foto/medie afdeling.

At lave perler i glas er en kunst for sig. Glaskunstens vugge stod i Nærorienten eller Kaukasus-området for omkring 4500 år siden og håndværket har udviklet sig lige siden. Resultatet er en mangfoldighed af farverige, fantastisk flotte glasperler i alle tænkelige former og farver, med enkle eller komplicerede mønstre, fremstillet i vidt forskellige teknikker. Kun fantasien sætter grænser, når det gælder glasperler.

I samarbejde med konservator Torben Sode byder Museum Sønderjylland – Arkæologi Haderslev indenfor i glasperlernes verden. Tag turen fra Tanzania til Ribe, fra Indien til indianerne, fra Venedig til Kina – og se alverdens glasperler fra bronzealderen op til nutiden. Lad dig fortrylle af masaiernes flotte halskraver og hovedprydelser, af jernalderkvindernes farvestrålende halskæder, af tyrkiske øjenperler med magisk kraft og Yorobahøvdingens imponerende festdragt. Se grønlandske nationaldragter og hjemlige vikingetidsperler fra Ribe, russiske ikoner og kinesiske handelsperler. Dyk ned i historierne bag "alle tiders glasperler" – og se selv, hvordan glasperler fletter både fortid og nutid og nær og fjern sammen i deres helt eget univers.

Mere om perler

I forbindelse med aktiviteten fortælles der løbende om glasperlernes historie, og vil man vide mere om glasperler holder konservator og glasperlesamler Torben Sode foredrag på museet den 7. september kl. 19.30.

Sønderjylland og Første Verdenskrig

Flot bevilling fra Region Syddanmark

Af direktør Orla Madsen

Museum Sønderjylland vil i de kommende år meget gerne sætte mere fokus på Første Verdenskrig 1914-1918.

Denne krig gik forholdsvis upåagtet hen over det neutrale Danmark, men i Sønderjylland, som var under tysk herredømme 1864-1920, er perioden et af de vigtigste tidsrum i landsdelens historie.

Mindehøj fra 1922 ved Broager Kirke for 190 faldne soldater fra Broagerland i Første Verdenskrig.

Omkring højen står 165 sten, en for hver familie. Nogle sten bærer flere navne.

Som tyske statsborgere blev den mandlige befolkning mellem 18 og 45 år udskrevet til krigstjeneste. Ca. 5.200 mænd faldt på de europæiske slagmarker. Mange familier mistede sønner og fædre, og krigen satte svære spor i landsdelen mange år efter. I alle sogne blev der kort efter krigens ophør opsat mindesmærker for de faldne. Der er i dag omkring 150 krigsmindesmærker, der alle er forskellige i udformning og placering.

Der er masser af gode historier at fortælle om de fire år krigen varede. En god del af dem kan i dag opleves i den helt nye udstilling på Sønderborg Slot, men det mest utrolige er egentlig, at Sønderjylland måske er den del af Europa, hvor der findes flest velbevarede militære anlæg fra Første Verdenskrig.

Tværs over Sønderjylland blev der nemlig anlagt et system af forsvarslinjer, som dels tjente som baser for luftrekognosceringer og -angreb, dels var befæstninger, der skulle forhindre, at de allierede trængte ned gennem Jylland.

Sikringsstilling Nord, Mjolden Batteri.

Arbejdshold til demontering af kanon fotograferet i 1919.

Dette store samlede befæstningsanlæg, Sicherungsstellung Nord, ligger i dag mere eller mindre synligt og tilgængeligt og er for nogle anlægs vedkommende faktisk som de bedst bevarede militæranlæg fra Første Verdenskrig i Europa.

Umiddelbart nord for Tønder anlagdes endvidere i 1914 en base for luftskibe (Zeppelinere) og fly. Området er i dag beklædt med skov, men der findes her stadig meget fine spor enten i form af stående anlæg bl.a. en af verdens ældste flyhangarer eller ruiner i området. Denne historie fortælles i dag på Zeppelinmuseet i Tønder.

Zeppelinbasen ved Tønder.

Zeppeliner på vej ud af hangar.

Men der er også mere civile fortidsminder med relation til krigen. I Sønderjylland var der under og umiddelbart efter krigen mange krigsfanger fra flere egne af Europa. En af de største lejre lå i Løgumkloster, hvor der var plads til 2-3.000 fanger. Her findes den dag i dag en gravplads med 71 grave for russiske, belgiske og franske krigsfanger.

Mindesten over russiske, belgiske og franske krigsfanger der døde i lejren ved Løgumkloster.

Ikke blot ud fra et dansk perspektiv, men også set i et europæisk perspektiv har Sønderjylland således unikke kulturlevn fra perioden 1914-1918. Denne historie skal selvfølgelig formidles ikke blot for sønderjyderne, men også for de turister, der besøger landsdelen – ja faktisk kan kulturminderne måske være med til at trække nye turister til området.

Det var derfor en stor glæde, at Region Syddanmark på regionsrådsmødet den 27 juni 2011 gav en fornem bevilling på 420.000 kr. til at undersøge mulighederne for at skabe et stort formidlings- og kulturturisme projekt om Første Verdenskrig og de spændende stående anlæg fra denne periode.

I efteråret vil der blive slået to stillinger op her på hjemmesiden. Vi skal både have ansat en kulturhistoriker og en turismekyndig medarbejder, der sammen skal beskrive, hvordan det kommende projekt skal gribes an.

10. august 2011

Nye undersøgelser i Nydam Mose

Af direktør Orla Madsen

Nydam Mose på Sundeved har siden midten af 1800-årene givet fantastiske fund fra jernalderen nærmere bestemt perioden mellem ca. 250 og 550 e.Kr. Bedst kendt er uden tvivl den store egetræs båd, som kan ses udstillet på museet på Gottorp Slot i Schleswig. Men der er udgravet mange andre, meget vigtige fund af både metal – og nok så vigtigt – træ – et materiale, som arkæologer bestemt ikke er forvente med at finde fra oldtiden.

Nydam Mose.

Selvom der er gravet en del i mosen, sidst ved Nationalmuseet i 1990’erne, er det kun ca. 2 % af mosens areal, der er undersøgt. Ved de seneste undersøgelser viste det sig, at to planter: Kær-padderok og dynd-padderok var i gang med en heftig nedbrydning af de oldsager, der stadig fandtes i mosen. De to planters rødder går nemlig meget dybt ned i mosen, og de gennemtrænger alt, med svære skader for især træoldsagerne til følge. Derfor har Kulturarvstyrelsen, der som øverste fredningsmyndighed har ansvaret for den fredede Nydam Mose, også forsøgt at begrænse de to planters forekomst bl.a. ved at lægge en dug i form af fibertex ud over mosen.

Et af de helt store problemer i relation til padderokken er helt klart, at der ikke er vished for, hvor der findes oldsager fra i mosen. I jernalderen var området en sø, og i hvert fald seks gange ofredes der våben på stedet. Når disse funds udbredelse ikke kendes, er der stor fare for, at padderokken ikke uskadeliggøres i de områder, hvor der findes fund. Får planterne frit spil, vil de her liggende oldsager blive ødelagt.

Prøvegrøft.

Problemstillingen omkring padderokken og det store ukendskab til mosens indhold, betød, at en række museer og institutioner i 2009 dannede et arbejdsfællesskab ledet af en styregruppe, som skulle sætte fornyet fokus på Nydam Mose med henblik på, at øge kendskabet til, hvor der findes oldsager i mosen, samt hvor padderokken herefter effektivt skal bekæmpes. Institutionerne er Kulturarvstyrelsen, Nationalmuseet, Moesgård Museum. Museet på Gottorp Slot, Selskabet for Nydamforskning og Museum Sønderjylland. I vinteren 2009 og sommeren 2010 blev hele mosens overflade scannet med georadar for ad denne vej at undersøge, om denne teknik kunne anvendes til lidt populært sagt at kigge ned i mosen uden at grave. Resultaterne syntes lovende, og i juni fik styregruppen lov til at grave fire mindre prøvegrøfter forskellige steder i den fredede mose. Det var steder, hvor georadar undersøgelserne havde vist interessante anomalier.

Resultaterne er p.t. under bearbejdning, så vi kan endnu ikke sige, om georadarundersøgelser er en farbar vej til kortlægning af mosens indhold af oldsager. I de tre af søgegrøfterne fandtes der ikke oldsager, medens der i den fjerde var mange. Hvor mange ved vi faktisk ikke, for oldsagerne, som bl.a. var et sværd, dele af et skjoldbrædt, et spant og en bordplanke fra en båd, blev kun frilagt i overfladen, registreret og vurderet m.h.t. bevaringstilstand. Oldsagerne har det heldigvis godt, hvad angår fugtighed. Men desværre må vi også erkende, at den dækkende dug ikke umiddelbart synes at påvirke padderokkens rødder. Disse havde gennemboret alle oldsagerne af træ.

Den delvist frilagte bådplanke.

Bemærk de lyse rødder af padderok.

Oldsagerne blev hurtigt dækket til igen, og vil, under den klare forudsætning at padderokken dræbes, kunne ligge her i 2000 år igen. Men så skal vi være sikre på, at planten dræbes, og vi skal også være sikre på, at den dræbes de steder, hvor der findes oldsager i mosen.

Når resultaterne foreligger, træder styregruppen sammen igen. Nydam Mose fortjener al den opmærksomhed, vi kan give den. Her ligger uden tvivl stadig mange oldsager, som kan fortælle spændende historie bl.a. om, hvordan Kongeriget Danmark blev dannet. Vi har ikke råd til at miste denne vigtige kulturarv, fordi vi lukker øjnene for det faktum, at vi reelt ikke ved nok om mosens indhold. Formålet med styregruppens arbejde er at få tilvejebragt den viden, der skal til, for at vi kemisk eller mekanisk kan kvæle jernalderofferfundenes nuværende fjende nummer et, padderokken og dens modbydelige rødder.

Vores opgave er at sikre, at fremtidens arkæologer også kan høste ny viden i et af Europas allervigtigste arkæologiske fund.