Maj måned 2011

27. maj 2011

Megasjov Museumstur 2011

Af formidlingsinspektør Bente Sonne

Kunstmuseet Brundlund Slot

og

museumsinspektør Mikkel Leth Jespersen

Kulturhistorie Aabenraa

Megajov Museumstur 2011 er i sin form en gentagelse af Megasjov Museumstur 2009.

Kunstmuseet Brundlund Slot og Kulturhistorie Aabenraa (Kalvø) har sammen inviteret skoleklasser til lærerige og oplevelsesrige dage den 23. maj, 24. maj og 1. juni 2011.

Ca. 250 elever fra 5. klasse og deres lærere fra Aabenraa Kommune deltager.

I 2009 blev turen financieret med midler fra Landdistriktspuljen. Kunstmuseet Brundlund Slot fik i 2008 tildelt 75.000 kr. til transport mellem skoler og museer i Aabenraa Kommune.

I 2011 var turen en del af Aabenraa Kommunes Kulturrygsæk, "Makreller der Spræller".

På Kalvø handlede det om skibsfart, mens eleverne på Kunstmuseet Brundlund Slot fik en rundvisning i Guldalderudstillingen med fokus på C.W. Eckersberg og derefter en zig-zag tur med opgaver gennem udstillingen.

Dernæst var der opgaver til fangernes tegninger af huse i arresten, som eleverne gik på jagt efter.

Mange af eleverne havde selv tegnet på væggene derhjemme, C.W. Eckersberg gjorde det i sit hjem, og i museets arrest er der tegninger, som fangerne har ridset i væggene.

I slottets park dansede eleverne rundt om Helge Holmskovs abstrakte skulptur, og i Billeskolen klippede de skulpturens elementer fra hinanden.

Eleverne klæbede derefter deres egen udgave af skulpturen op på ark fra Børnenes Kunstklub, og klasserne rejste tilbage til deres klasser med en lille udstilling i tasken.

På opslagstavlerne i skolens klasser ses nu alternative løsninger til Helge Holmskovs skulptur, og vi håber, at eleverne har fået en forståelse af skulpturens opbygning og valg.

Helge Holmskovs abstrakte skulptur blev sat op imod den forestillende kunst i Guldalderudstillingen.

                                        *****

På Kalvø lærte børnene om Jørgen Bruhn, der anlagde et skibsværft på øen i 1847.

Først fik de et kort foredrag om Jørgen Bruhns karriere fra skibsdreng til reder og værftsejer.

Det var vigtigt, at de lyttede godt efter, for da de efterfølgende skulle øen rundt på orienteringsløb, skulle de kunne svare på spørgsmål om Jørgen Bruhn.

Det viste sig, at de faktisk havde hørt godt efter; de vidste nu, at Jørgen Bruhn var født på Strågård uden for Aabenraa, og at han byggede de to berømte skibe "Calcutta" og "Cimber". De kom ind på museet i to grupper, hvor den første gruppe lavede spørgsmål - som kunne besvares ved at læse teksterne i udstillingen - til den næste gruppe. De fik således at vide, hvorfor den preussiske krigsmarine holdt op med at bruge havnen på Kalvø i 1920 og hvilke ødelæggelser, der fulgte af stormfloden i 1872 mm.

Det var et par rigtig hyggelige dage, og både lærere og elever roste arrangementet, som et kærkomment afbræk til hverdagen på skolerne.

26. maj 2011

Renæssance i børnehøjde

Af museumsinspektør Merete Essenbæk

Arkæologi Haderslev

I renæssancen for mere end 500 år siden fik fattigfolk og bønder kun bad en gang om året. Og når man skulle tisse eller lave bummelum, så gjorde man det i natpotten, hvorefter indholdet i potten blev smidt ud af vinduet, direkte ned på gaden. "Så I kan nok forstå, at i renæssancen for 500 år siden duftede hverken børn eller voksne godt. Og ved I hvad, de pruttede også rigtig meget. Så derfor havde man i alle hjem en duftgeranie, der dufter godt. Ja, det er et mærkeligt navn til en blomst. Derfor blev den også kaldt for prutteblomst" 

Det var én af de historier, som 364 skolebørn fra 0. til 1. klasse fik, da de sidste år tyvstartede Hertug Hans Festivalen på en renæssancevandring.

Hertugens Brændevinslaug, fortæller skolebørnene om prutteblomster og giver dem smags- og duftprøver på renæssancens krydderurter og krydderier.

Foto: Olav B. Hansen for Historisk Arkiv for Haderslev Kommune.

Igen i år får Haderslev Kommunes mindste skolebørn mulighed for at opleve renæssancen i børnehøjde. Det sker, når Historisk Arkiv for Haderslev Kommune og Museum Sønderjylland - Arkæologi i Haderslev den 1. juni fra kl.9 til cirka 12 inviterer til den populære renæssancevandring for skolernes mindste. Den populære vandring finder i år sted for fjerde gang og mere end 300 børn er tilmeldt. Renæssancevandringen bringer børnene og deres lærere på en oplevelsesrig tur gennem det gamle Haderslev, hvor alle sanser bliver brugt, og hvor børnene får mulighed for at møde personer, der kan fortælle om livet i Haderslev for 500 år siden.

Fra bihonning til luksusforordninger

På byturen skal børnene i Bymuseet møde Hertug Hans, som levede og regerede i Haderslev til sin død i 1580. Her møder de også enkedronning Dorothea og den skrappe byfoged, som udlevere Hertugens luksusforordningerne til byens borger. I domkirken kan de høre den dejligste renæssancemusik og doceres i latinske gloser. Hos biavlerne på Torvet rulles der lys og smages på årets honninghøst. I den gamle Latinskole sættes der lidt krydderi på hverdagens mad, her skal lugtes og smages. Turens højdepunkt vil helt sikkert blive den afsluttende falkekopvising i Damparken.

Forud for renæssancevandringen har børnene fået en opgave. De skal fremstille deres eget våbenskjold.  Skjoldet hænges op ved Domkirken og senere i Damparken. Her hænger de hele Hertug Hans festivalen og børnene og deres forældre kan så beundre de farvestrålende våbenskjold under den store nationale langbueturnering lørdag den 4. juni kl. 13.30.

Børnene prøvede for første gang sidste år at lave et våbenskjold for hver klasse. Det kom der mange fine skjolde ud af. Succesen gentages i år.

Foto: Olav B. Hansen for Historisk Arkiv for Haderslev Kommune.

Det er gratis for skolerne at deltage i renæssancevandringen, der støttes økonomisk af Hertug Hans Lauget og  Børn & Familie  og Kultur & Fritid ved Haderslev Kommune.

Renæssancevandringen er arrangeret af Historisk Arkiv ved Haderslev  Kommune og Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev med stor hjælp fra Haderslevs Byggemand Bob, Hertug Hans lauget, Haderslev Kjøbstadsvægterlaug, Haderslev  biavlerne og Haderslev Domkirke.

>> BOGUDGIVELSER >>

25. maj 2011

Ny bog på tysk af Inge Adriansen om

dansk-tysk monumentødelæggelse

Aktuel  nu - før genopstillingen af Istedløven i Flensborg

Af overinspektør Peter Dragsbo

Sønderborg Slot

For mange danskere står tyskerne som de store ødelæggere af danske mindesmærker. Tænk bare på de tyske troppers sprængning af støtten på Skamlingsbanken og fjernelsen af Istedløven fra Flensborg i 1864! - Men kortlægger man den gensidige ødelæggelse af monumenter og mindesten i det dansk-tyske grænseland, må vi danskere desværre indrømme: Vi har selv ødelagt langt flere af de tyske.

Dette "regnskab" fremgår af en ny bog, Denkmal und Dynamit – Denkmälerstreit im deutsch-dänischen Grenzland af museumsinspektør Inge Adriansen, Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot, som udkommer på fredag (26. maj 2011). Bogen er skrevet på baggrund af forskningen bag Inge Adriansens store værk, Danske Erindringssteder, som udkom i 2010 og udgives på tysk af museets mangeårige samarbejdspartner syd for grænsen, Kulturstiftung Schleswig-Flensburg.

Allerede efter borgerkrigen 1848-50 blev en række slesvig-holstenske mindesmærker i Slesvig fjernet, både mindesten, grave og de typisk slesvig-holstenske "dobbeltege". Efter 1864 tillod de tyske myndigheder nogle danske mindesmærker i Sønderjylland, f.eks. ved Sankelmark, men ikke alle forslag. Heller ikke en idé om et slesvig-holstensk mindesmærke i Fredericia blev tilladt af de danske myndigheder. Efter 1920 skete der igen en udrensning af en række tyske og slesvig-holstenske mindesmærker i det nu danske Sønderjylland. For eksempel forsvandt et par statuer af tyske kejsere – mens tyskerne selv sørgede for at transportere Bismarck-statuen fra Knivsbjerg-tårnet i sikkerhed mod syd inden Genforeningen.

Efter 1945 kom så de store brag, da indtil nu anonyme folk fra modstandsbevægelsen efter befrielsen sprængte både de to tyske sejrsmonumenter fra 1872 på Dybbøl Banke og Arnkil ved Sønderborg og Knivsbjergtårnet, der var det tyske mindretals symbol og samlingssted. Samtidig forsvandt en række mindre tyske mindesten og monumenter. Til gengæld vendte to danske monumenter tilbage: Dels Istedløven, der på initiativ af dagbladet Politiken blev hjembragt til København – og dels Hærulf-runestenen fra Hovslund ved Aabenraa, der i 1864 var blevet bortført til Berlin. 

"Denkmal und Dynamit". Fotoet på forsiden af bogen viser ruinerne af det tyske Knivsbjerg-tårn ved Aabenraa, efter sprængningen af ukendte danskere natten mellem 16. og 17. august 1945. 

Siden er der blevet mere stille om monumenterne i grænselandet. Men endnu i 1994 kunne genopstillingen af en mindestøtte for kejser Wilhelm 1. vække stor vrede i Tønder. Til gengæld har det tyske flertal i bystyret i Flensborg nu sagt ja til en genopstilling af Istedløven på Flensborg gamle Kirkegård. Det sker 10. september i år. Med omtolkningen af dette udpræget nationalistiske danske monument til et udtryk for fælles dansk-tysk kulturarv vil Flensborg by skabe et symbol for den fredelige sameksistens i grænselandet. Men dette fredelige dansk-tyske samarbejde om et engang "ubekvemt" monument skal ikke få os til at glemme, at der længe var konflikter og gensidige ødelæggelser i grænselandet. Den fredelige sameksistens mit- und füreinander er ikke kommet af sig selv, men vundet på trods af smertelige erfaringer.

Bogen Denkmal und Dynamit viser, at kulturarv i grænselande har været og er en vanskelig sag. Ikke mindst monumenter og andre symboler for tilhør har været omstridte. Fra Alsace og Belgien i vest til Balkan og Østeuropa i øst har ødelæggelser og ombygning af monumenter, omdøbning af gader og byer eller omtolkning af kulturarven været noget af det første, man gik i gang med efter krige eller systemskifter. Også i det dansk-tyske grænseland fortæller omgangen med kulturarven noget om de evige spørgsmål: Hvilke historiske fortællinger skal have plads i byer og landskaber? Skal der være plads til andre fortællinger end flertallets eller de officielle? Tilhører kulturarven forskellige befolkningsgrupper eller er den fælles?

Skamlingsbanke-støtten blev rejst i 1863 som et monument for danskheden i Sønderjylland, men blev sprængt af preussiske tropper i 1864.

Efter at Skamlingsbanken var blevet dansk igen, genrejste man søjlen med arrene fra sprængningen som vidnesbyrd om den tyske udåd.

Bogen Denkmal und Dynamit udkommer torsdag den 26. maj med en præsentation for presse og medier kl. 10.00 i Istedhallen, Isted/ Idstedt i Sydslesvig.

Bogen er på 144 sider, rigt illustreret, og koster i udsalgspris 98,- danske kroner. Den kan købes på eller bestilles fra Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

>> BOGUDGIVELSER >>

3. maj 2011

Sønderjyderne og Første Verdenskrig

Af overinspektør Peter Dragsbo

Sønderborg Slot

Nu er udstillingen om sønderjyderne og Første Verdenskrig åbnet.

Fra udstillingen "Sønderjyderne i Første Verdenskrig".

Foto: Kim Holm.

Torsdag aften den 28. april var over 150 specielt indbudte gæster med til at åbne den store nye faste udstilling på Sønderborg Slot:

"Hjemmefront og Skyttegrav –

Sønderjyderne i Første Verdenskrig"

Udstillingen, der er et led i den igangværende fornyelse af de faste udstillinger på Sønderborg Slot, blev indviet af borgmester for Sønderborg Kommune, Aase Nyegaard.

Der var taler af museets formand, Jens Møller og af formanden for A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, direktør Henrik Tvarnø, som lod til at være meget tilfreds med resultatet. Desuden var der indlæg fra museumsinspektør Inge Adriansen, der fortalte om soldaterne ved fronten, de efterladte derhjemme, om sorg og håb, nød og sultekost, krigsfanger og krigspropaganda, enker og invalider – samt fra Ingvar Cronhammar, der fortalte om sit gode samarbejde med museet og om tankerne med udstillingens arkitektur, der har skullet gøre det ufattelige fatteligt.

Billedkunstneren Ingvar Cronhammar i samtale med borgmester Aase Nygaard ved udstillingsåbningen.

Foto: Kim Holm.

2. maj 2011

Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot

er nomineret til Bikubenfondens danske Museumspris 2011

Af overinspektør Peter Dragsbo

Sønderborg Slot

Sønderborg Slot.

Museumsprisens jury har behandlet 21 indstillinger og deraf valgt 5 kandidater til Årets Museumspriser. Der er i alt 3 priser hvert år: En for "det lange seje træk og høj kvalitet", en for "originalitet og kvalitetsløft" og en personlig pris for "en særlig indsats".

Museumsprisens jury besøger Sønderborg Slot på tirsdag den 3. maj – og har bl.a. ytret ønske om at se de seneste store faste udstillinger: Hertugerne af Slesvig og Holsten og Sønderjyderne i Første Verdenskrig, som er åbnet i 2009 og nu i 2011. Men de har også ønsket at høre om museets projekter, bl.a. det grænseoverskridende projekt om "Mindretalsliv/ Minderheitenleben", publikationer mv.

Hertugudstilling.

Det bliver spændende. Vi synes selv, Sønderborg Slot gennem mange år har stået for langt sejt træk og høj kvalitet i udstillinger, forskningsprojekter og publikationer.

Se Museumsjuryens vedhæftede pressemeddelelse for nærmere oplysninger - HER ...