Skyttegravshusflid fra Første Verdenskrig lavet af fragment af cylinderformet granatbund og granatspids.
Hylstret, der er malet blåt, er 7,5 cm i diameter og 16 cm højt, godstykkelse er 0,5 cm i væggen og 1,0 cm i bunden. Udvendig forneden sidder riflet kobberring. Indvendig er granaten mønjerød. På toppen er en tændstikholder af bronzefarvet U-bukket tynd jernplade, totalhøjde 19,9 cm.
Granatspidsen, der har gevind i bunden, er 6,5 cm i diameter og 5,0 cm høj. Den er forsynet med riflet bånd og lodrette streger ved tallene 4-50 omkring keglen og har forskellige huller. Fæstnet udenpå er 6,0 cm trådring, der har kunnet klappes op. På toppet er den 5,5 cm høje cigarklipper anbragt. Den består af to messingrør af patronhylstre, hvoraf det øverste som et stempel glider indeni det nederste, der har en cirkulær åbning til spidsen af en cigar i siden. Stemplet, der øverst bærer uniforms-messingknap med kronet ørn med scepter og æble, er slebet skarpt i bunden. Det holdes oppe af fjeder.
Souveniren er lavet af giverens farfar (f. 1886, d. 1972), der var med på både Vest- og Østfronten i Første. Verdenskrig.
21.
februar 2011
Skurke og helte i Sønderjyllands historie
Af museumsinspektør Inge Adriansen
Sønderborg Slot
Museum Sønderjylland indbyder til en spændende foredragsrække i samarbejde
med Historisk Samfund for Sønderjylland og Folkeuniversitetet.
Skurke og helte er begreber, der er blevet helt forfladiget i nutiden. De
moderne massemedier har gjort det så let at fremstå som helt eller skurk, at
begreberne næsten har mistet deres mening.
Det bliver der rettet op på i alle foredrag.
Her kan man høre om både nedrige personer, helte der kæmper i en højere sags
tjeneste, men først og fremmest vil der blive fortalt om mennesker, der i rigt
mål indeholder både godt og ondt.
Herug Hans den Ældre.
Mandag den 28. februar 2011 - 19.30 på
Skærbæk Realskole
Brodermorderen, kong Abel og dronning Margrete 1.
Stefan Pajung og Carsten Porskrog Rasmussen.
*****
Mandag den 7. marts 2011 - kl. 19.30 på Kulturhistorie
Haderslev
Hertug Hans den Ældre og dronning Dorothea
Mikkel Leth Jespersen og Vivi Jensen.
*****
Mandag den 14. marts 2011 - kl. 19.30 på Kulturhistorie
Aabenraa
Redaktør Margrethe Wildenrath Krabbe og rigsdagsmand H.P. Hanssen
René Rasmussen og Axel Johnsen.
H.P.
Hanssen. Cornelius Petersen.
*****
Mandag den 21. marts 2011 - kl. 19.30 på Kulturhistorie
Tønder
Grænsesluser Karen Poulsen og gårdejer, selvstyreleder Cornelius Petersen
Louise Klinge og Hans Schultz Hansen.
*****
Mandag den 28. marts 2011 - kl. 19.30 på Sønderborg Slot
Forstanderinde, kz-fange Johanne Hansen og kz-fangevogter
Gustav Alfred JepsenInge Adriansen og Dennis Larsen.
Forstanderinde,
kz-fange Johanne Hansen.
Maleri af Viggo Kragh-Hansen.
14. februar 2011
Krügers blækhus
Ny genstand på Sønderborg Slot
Af museumsinspektør Hans Helmer
Kristensen
Sønderborg Slot
Hans Andersen Krüger (6. april 1816 - 27. august 1881) var slesvigsk gårdejer
og kroholder i Bevtoft og politiker. I 1841 blev han valgt til den slesvigske
stænderforsamling, hvor han sad indtil 1863, afbrudt af en pause under
Treårskrigen fra 1848-50 grundet hans danske sindelag. Krüger sad desuden i
perioden 1856-1864 i rigsrådet indtil krigen i 1864, hvorefter han kom til at bo
i Tyskland.
Efter Slesvig-Holstens indlemmelse i det tyske forbund blev Krüger valgt til
dette, og da det blev opløst i 1866, kom han ind i både den preussiske landdag
og rigsdag, hvor han sad til sin død. Krüger kom dog aldrig til at benytte sit
mandat i landdagen, da han nægtede at aflægge ed på den preussiske forfatning,
hvilket var et krav for at sidde i landdagen, men ikke i rigsdagen.
Gennem hele sit virke prøvede han forgæves at få Pragfredens §5 sat i kraft.
§5 artiklen i fredstraktaten efter den preussisk-østrigske krig, var ønsket af
Napoleon II af Frankrig. Den fastslog, at "de nordlige distrikter af Slesvig" på
et tidspunkt skulle have lov til at stemme om deres nationale tilhørsforhold.
Artiklen blev slettet af Østrig og Preussen i 1878.
Blækhuset, der har været en hædersgave fra tilhængere, er dekoreret med
Krügers portræt og teksten: PARAGRAF V ARTIKLEN. Det er en gave fra Hans
Andersen Krügers efterkommere.
og se omtalen på Museum Sønderjyllands hjemmeside HER ...
5. februar 2011
Lige ét øjeblik…
Af Merete Boel
Essenbæk
Museumsinspektør –
formidling
Arkæologi Haderslev
I vinterferien og frem til 2. påskedag 2011
kan man standse op et øjeblik, kaste et blik og måske få øje på noget særligt,
hvis man besøger skulpturudstillingen ”Øje Blik” på Arkæologi Haderslev i
Dalgade i Haderslev. Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev udstiller i
samarbejde med Haderslev Kunstforening skulpturer, relieffer og malerier af
kunsterne Ole Videbæk og Lis Andersen.
Lis Andersen og Ole Videbæk er begge billedkunstnere, der arbejder
med det skulpturelle som omdrejningspunkt. Deres kunst er som oftest
nonfigurativt fyldt med symboler og inspirationer fra alle verdenshjørner og
kulturer. Men her ophører ligheden også.
"Favntag" af Lis Andersen.
Lis arbejder i de hårde materialer som granit, travertin, marmor,
jern og diabas. Ole er mere til det bløde ler, der formes og brændes og bliver
til store himmelstræbende elementer som f.eks. murstenstårnene ”Up Hill Down the
Town” fra 1996 udstillet i Millesgården i Stockholm. Lis` skulpturer er for de
flestes vedkommende overraskende små, der på trods af den manglende fysiske
storhed, rummer noget større og vigtigere i en lille skala. Det gælder f.eks.
”Favntag” fra 2009, der kun er 28 cm høj, men syner af meget mere i sin tæthed
og farve. Mange af Ole Videbæks værker er i overensstemmelse med planen og idéen
forvitret bort f.eks. ” De fem norner” på Krakamarken ved Randers. Lis
Andersens værker har derimod en majestætisk blivende karakter der, hvor de
udstilles.
"Torso på Stage" af Ole
Videbæk.
Fra Skive til Stockholm og fra Haifa i Israel til Herning
i vest
Ole Videbæk og Lis Andersen har siden midt i firserne boet
sammen og arbejdet i Ribe. De har rejst meget rundt i verden og fundet
inspiration i bl.a. den gamle egyptiske og indianske kultur. Begge har de gjort
sig internationalt gældende ved både udstillinger, installationer og ved
udsmykningsopgaver. Deres værker er repræsenteret mange steder i Danmark både i
det offentlige rum og i private sfærer f.eks. i erhvervsdomiciler.
Lis´ værker kan bl.a. ses i Det danske
Hus i Paris, på Torvet i Roskilde - her sammen med Oles skulpturer, på Skive
Kaserne og selvfølgelig i hjembyen Ribe på Katedralskolen. Oles skulpturer kan
man se på Vejen Museum, på Fanø og i Polen og så langt mod syd som i Israel
hvor, installationen ”White Navy Waiting” fra 1999 er udstillet.
”Bastion” af Lis Andersen, som står på
Haderslev Kaserne.
Foto: Merete
Essenbæk.
Bastionen og den døde
gris
Haderslev er også heldig at være begavet med de to kunstners
værker.
Lis Andersens skulptur ”Bastion” af granit, diabas og marmor
blev opstillet på Haderslev Kaserne i 1999, hvor den står foran kasernens
gymnastiksal. Skulpturen er udformet som en vold og et kastel bygget over
korsformen. Den er bastant og symbolisere fasthed og magt. Midt gennem
skulpturen løber et hvid bånd af varmet marmor, det lyser op i det mørke og lidt
hårde granit. Måske er det menneskene, der kigger ud?
Vesterport, byporten til Haderslev ved Ribe Landevej alias
”Den døde gris” af Ole Videbæk.
Foto: Merete
Essenbæk.
Oles værker ser vi hver gang vi kommer
til Haderslev. Han er nemlig mester for de tre byporte, ”Haderslev – portene”
fra byjubilæet i 1992, som står ved de tre hovedveje ind til Haderslev.
Sønderport ved Falckstationen, der markerer indkørslen fra Aabenraa. Nørreport,
der står ved hovedvejen fra Kolding og Christiansfeld og endelige Vesterport,
der ligger på en mark tæt ved Ribe landevej. Den fjerde port mod øst, der må
være vandvejen til Haderslev, er (endnu) ikke-eksisterende. Byportene er
egentlig ikke porte, men står som de sidste rester af en tænkt mur om byen.
Portene er muret op af assurblå malet beton og gamle klinker fra byens
fortove.
Lis Andersen med skulptur i
favnen.
Det siges, at en god skulptur har et øgenavn. Således også portene
i Haderslev. Vesterport skulle efter pålidelig kilde - kunstneren selv- have
fået tilnavnet” Den døde gris”. Syn for udsagnet får man, hvis man betragter
skulpturen lidt væk og nede fra. Så ligner det en død gris på ryggen med
strittende klove.
I udstilling på Arkæologi Haderslev kan
ses mere end 70 værker af de to kunstnere. De første er fra 1995 og de sidste
værker fra 2011 er knap tørre og dermed udstillet for første gang.
Udstillingen kan ses fra vinterferiens begyndelse og til påskeferiens
slutning den 25. april alle dage undtagen mandag.
1. februar 2011
Tilbage til stenalderen
Af museumsformidler Lone Graasbøll
Arkæologi Haderslev
I vinterferien kan børn og voksne komme et lille smut tilbage til
stenalderen. Fra den 15. - 18. februar 2011 - kl. 13.00 - 15.30 kan man på
Arkæologi Haderslev, Dalgade 7, få fingrene i stenalderens materialer: Rav,
muslingeskaller, flint, læder, korn og sten. Alle dage kan man fremstille
læderpunge, rav- og muslinge-halskæder og bage brød over bål. Tirsdag, onsdag og
torsdag kan man desuden se flinthuggeren arbejde.
Fra jæger til bonde
Der har været mennesker i det nuværende danske område
siden istidens ophør for ca. 15.000 år siden. Stenalderen er den første og
længste periode af oldtiden. Perioden varer helt frem til omkring 1500 f. Kr.
Den første del af stenalderen kalder vi jægerstenalderen.
Jagt, fiskeri og indsamling af f.eks. bær, frugter og rødder var måden man
skaffede sig føde på. Man boede i telte af skind og flyttede fra boplads til
boplads alt efter, hvor dyrene og føden befandt sig. Maden blev spist råt eller
tilberedt over bål.
I slutningen af jægerstenalderen begyndte man at dyrke korn og holde husdyr.
Det betød, at det var slut med at flytte fra sted til sted. I stedet blev der
grundlagt små samfund, som levede i det samme område hele livet. Denne periode
kaldes bondestenalderen.
Børn slår flint
med flinthugger Klaus Hirsch.
Foto: Merete Essenbæk.
Flint stærkere end stål
Flint var det vigtigste råmateriale i stenalderen.
Flinten blev brugt til fremstilling af blandt andet knive, pile- og spydspidser,
økser og bor. Flint forekommer i kridt- og kalkstenslag i Danmarks undergrund,
der for mere end 50 millioner år siden blev aflejret på bunden af havet. Den
bedste flint fandt man langs skrænter ved kyster, hvor den var blevet blotlagt,
eller man brød den i miner.
Det er ikke svært at slå flint i stykker. Det svære består i at gøre det
kontrolleret og dermed få det redskab, som man ønsker.
I bondestenalderen kulminerede flinthuggerens færdigheder i de usædvanligt
smukke flintdolke. Den måske smukkest af dem – Hindsgavldolken - er afbilledet
på vores 100-kroneseddel.
Læderpungens
tilblivelse.
Foto: Merete Essenbæk.
Aktiviteter i vinterferien
Foruden at se og selv prøve sig som flinthugger, er
der mulighed for at lave læderpunge og halskæder af muslingeskaller og
sneglehuse. Har man stor tålmodighed, kan man også bore hul i et ravstykke med
et flintbor og derved få et smukt vedhæng.
Over et lille bålsted i museets gårdhave kan man bage små stenalderbrød, og
med et simpelt piskeris laver man sit eget smør.
Det koster 30 kroner at deltage, og vil man have
et ravstykke koster det 20 kroner.
